Om Os

Om LAKOR

LAKOR er født ud af kontrasten mellem den idylliske danske kystkultur og det pulserende liv i urbane områder. Vores stil er en unik blanding, hvor nostalgi møder moderne streetwear, og hvor vi søger at forbinde yderligheder på en kreativ og inspirerende måde. Vi inviterer dig til at træde væk fra det digitale støj og udforske steder med svagt wi-fi, mens du samtidig omfavner en livsstil, der hylder både ansvarlighed og eventyrlyst.

LAKORs tremastede skonnert

De tre master, der driver vores skib fremad, er Kreativitet, Ansvarlighed og Æxplore. De er hjertet i alt, hvad vi laver, og giver os styrke og retning i processen med at udvikle nye ideer. Med disse master som pejlemærker sikrer vi, at hver ny tanke får mulighed for at folde sig ud og måske skabe den vind, der kan føre os videre mod nye horisonter.

Kreativitet

LAKORs kreative univers er skabt af designer Lasse Kornum. Han er den kreative katalysator, som samler ideerne og formidler fantasien gennem sin karakteristiske streg.

Ansvarlighed

Vores mål har hele tiden været at drive vores virksomhed på en måde der ikke overbelaster miljø og natur. Selvfølgelig i valg af metervarer, men i lige så høj grad ved at se på produkternes livscyklus. Hvor lang er produkternes levetid? Og hvordan genbruger man udtjente produkter?

Æxplore

“Æxplore” beskriver den evige nysgerrighed som driver os til at gøre tingene anderledes og bedre. Lysten til hele tiden at udforske nye muligheder og finde nye inspirationskilder. Det er også et udtryk for hvordan vi med afsæt i vores danske rødder søger de store eventyr. – en kombination, der ofte kommer til udtryk i vores designs.

2023: Donation til Børn, Unge og Sorg

Den 26. maj 2023 bliver dagen, hvor LAKOR endelig kan overrække en donation på intet mindre end 268.900 kr. til Børn, Unge og Sorg.Donationen udspringer af salget af den ikoniske Rolf og Ritter T-shirt, der får alle Tour de France fans til at hoppe på cyklen og bjerggeder til at bræge.

Seatrees

Efter længere tids søgen efter det rette projekt, har LAKOR indgået et partnerskab med Eden Reforestation Projects – og sammen planter vi mangrovetræer i Madagaskar.For hvert solgt produkt forpligter vi os til at plante ét træ. Vores mål? At nå én million træer inden udgangen af 2026. Ét produkt, ét træ, én vej frem.